Sommersted
Sommersted er en mindre by, eller stor landsby om man vil, hvor der i selve byen er ca. 1050 indbyggere, og med den nærmeste omegn er der ca. 1550 indbyggere.
Mange veje mødes i og omkring Sommersted. Byens hovedgade er således en del af diagonalvejen Christiansfeld – Gram – Ribe. Mod øst ender byen ved Jels – Haderslev landevejen og mod vest afgrænses byen af Aabenraa – Vojens – Vejen – Billund vejen. Der er ikke langt direkte til Kolding via Højrup og Ødis, eller man kan køre over Vamdrup. Via Rødding kan man komme til både Brørup og Ribe.
For den der interesserer sig for naturen, repræsenterer by og egn umiddelbart et tværsnit af det jyske landskab. Når man kommer til byen fra vest mødes man af det vestlige Jyllands granbevoksning. Nåletræsbevoksningen findes i hele det vestlige opland, hvor vi også har Stursbøl plantage der skjuler det gamle hedeslettelandskab. Her krydsede hærvejen Ribe-Nørreå systemet ved Slevad bro. Nørreå, der fortsætter nord om Sommersted, er et rigt fiskevand.
Granbevoksningen i byens vestlige udkant vokser i istidens smeltevandsfloders afløbsstrækninger, med deres flade sandede vidder, som man aner vest og syd for byen. Disse områder havde strategisk betydning for beherskelsen af hærvejsovergangen over åen, og gav anledning til et stort slag i den tidligste middelalder.
Når man fra vest bevæger sig gennem byen afløses granerne af løvtræer, som er den overvejende bevoksning i Sommersted skov og i Revsø skov øst og nordøst for byen. Dette svarer ganske nøje til, at man landskabsmæssigt møder istidens brærand ved den østlige udkant af byen med det mere frugtbare og lerede østjyske randmorænelandskab i form af bakker. Kirkehøjen er den vestligste af disse bakker. Isen har aflejret sten, der stadig kan findes på markerne i bakkerne. Er man heldig, eller kigger man blot godt efter, kan man finde sten bragt hertil af isen fra forskellige steder i Skandinavien. Man kan også finde sten dannet af millioner af år gamle aflejringer, der indeholder forstenede havdyr, strømstriber i gammel havbund eller rester af forstenede træer.
Mit fødehjem på Revsø Mark
Sommersted og nærmeste opland er i virkeligheden et meget gammelt samfund. Lige nord for Nørreå har man fundet spor af en boplads fra Hamborg kulturen, den første kendte kultur efter sidste istid.
Stenalderen er rigt repræsenteret. Landmændene finder til stadighed stenøkser og andre stenredskaber i deres jorder.
Selve bebyggelsen i Sommersted er begyndt omkring den gamle hedenske helligkilde, der endnu findes spor af ved Sommersted kirke. Man mener iøvrigt at navnet Sommersted kommer fra Sommersæter, der er de marker, hvor man lod kvæget græsse om sommeren.
Byens ældre historie knytter sig til Tørning området, et område med en historie der er bestemmende for, hvordan Danmarks riges grænser ser ud i dag. Som et led i Tørning Borgs befæstningssystemer, og med den danske kongemagts modbefæstningssystemer fra 13-1400 tallet, findes der stadig lige omkring Sommersted rester af to gamle voldsteder, nemlig Tovskov voldsted mellem Mølby og Lerte, og Slotsbjerget ved Revsøgård.
Byen har således fæste tilbage til de tidligste tider op igennem middelalderen og i nyere tid har byen fungeret som landbrugsområde, og den gamle landsbystruktur ses fortsat i Sommersteds østlige del. På et kort kan man se det gamle markmønster, der stråler ud fra landsbyens oprindelige gårde.
Byens form som vi ser den i dag, en langstrakt by med 2 centre, er bestemt af dels den gamle landsbys beliggenhed, og dels af anlægget af den jyske længdebane i 1864 suppleret med anlægget af kleinbanerne (de sønderjyske smalsporsbaner) i 1906. På denne måde blev der skabt et stationscenter i den nuværende bys vestlige del, og disse 2 bycentre er først indenfor de sidste IS år vokset sammen til en sammenhængende by.
Som et lille kuriosum kan nævnes, at Sommersted i perioden 1906 til 1928 var den by i Danmark, der bortset fra København havde flest banegårde. Der var 5 af slagsen, hvor kun en af dem fungerede som trinbrædt. Resten var større banegårde med op til 24 skiftespor. Kun statsbanegårdsbygningen er revet ned, og man kan således stadig se de resterende 4 bygninger fra kleinbanetiden.